FORMULA AUTOMOBILE A/S
Salg: Mandag - Fredag 9:00-17:00
Værksted: Mandag - Fredag 8:00-16:00
Lundtoftegårdsvej 10 · DK-2800 LYNGBY
TLF. 70 23 09 01 · MAIL: INFO@FORMULAAUTO.DK · CVR NR. DK-26181992
Jesper Viskum Schack (tv.) og Anders Richter (th.) har netop startet et nyt digitalt eventyr hos Formula i Lyngby.
Formula Automobile, som er den danske importør af Ferrari og Maserati, lancerer nu en ny digital strategi, der skal bringe dem endnu tættere på kunderne og den fælles passion for biler, men samtidig sikre dem positionen som Danmarks førende bilhus. 1. december lancerer de en ny TV-kanal, som skal være med til at give kunder og bilinteresserede danskere unikt bil-tv, som netop nu hitter på de digitale platforme.
”Tendensen fra udlandet og Danmark er klar: Bilinteresserede bruger mere og mere tid foran skærmen, hvor de drømmer om eller søger efter viden om nye eller brugte biler. Vi vil gerne hjælpe folk med at blive klogere, og ikke mindst åbne mere op for vores nye domicil i Lyngby. Derfor lancerer vi nu en digital TV-kanal, som skal levere fantastiske bilhistorier fra vores hus. Det er nichemediernes tid, og det skal vi være en del af,” udtaler CEO i Formula, Jesper Viskum Schack.
Af samme grund har Formula også allieret sig med Danmarks dygtigste bilekspert.
”For at få projektet til at lykkes, har vi hyret Danmarks skarpeste motorjournalist, Anders Richter, som har stor erfaring med fremtidens digitale medier, men som samtidig også besidder en enorm bilviden, der bliver et vigtigt element i vores nye TV-kanal, som skal bringe vores mange kunder og følgere tættere sammen om vores store passion,” siger Jesper Viskum Schack.
Anders Richter er uddannet journalist og har over 10 års erfaring med sig i bagagen fra Danmarks største magasin om biler, Bil Magasinet, hvor han både har arbejdet som motorjournalist, redaktionschef og senest digital udviklingchef.
”Jeg glæder mig enormt meget til at udvikle og producere historier fra det mest passionerede bilhus i Danmark. Der gemmer sig så mange gode historier og skarpe medarbejdere bag murene hos Formula, og jeg ser frem til at give folk et indblik i hverdagen i dette hus – selv om det aldrig bliver hverdag at omgås køretøjer i denne kaliber. Der ligger nogle store muligheder i denne form for digitale produkt, som bliver spændende at udforske. Vi bliver et nichemedie, som alle bilinteresserede bør følge på de sociale medier, for vi kommer til at bilnørde igennem”, udtaler Anders Richter.
TV-kanalen kommer til at bestå af flere ugentlige programmer af kortere og længere varighed, som primært vil blive lagt på YouTube og Facebook. Programmerne skal bringe seeren helt ind i maskinrummet hos Formula, så alle kan blive klogere på nogle af landets mest eksklusive biler. I samme ombæring kommer kanalen også til at indholde interviews med nogle af landets største bilnørder. Kanalen blev sendt i luften 1. december med en introduktion af den nye vært, og herfra kommer der nye programmer hver uge.
Kanalen kan ses på følgende webadresse: https://www.youtube.com/channel/UCtBWmF7J4Y8qHsB87AWzCqA
For mere information eller udtalelser kontakt:
Marketingchef Michelle Lottrup på tlf. 53555667, ml@formulaauto.dk
Content Producer, Anders Richter tlf. 53555458, ar@formulaauto.dk
3 hurtige om Formula