Ferrari & Maserati Authorized Dealer
Nyheder

Race & Legends - Ferrari 458 GT2

Lundtoftegårdsvej 10, 2800 Lyngby Den 08. februar 2019

 NR.2 - Ferrari 458 GT2

Vi er nu nået til anden bil i rækken af racere i Race & Legends. Der er tale om en Ferrari 458 GT2, men ikke hvilken som helst 458 GT2. Det er nemlig denne bil som Mikkel Mac (DK), Johnny Laursen (DK) og Andrea Rizolli (ITA) vandt ELMS (European Le Mans Series) i.
Det resulterede i en adgangsbillet til det prestigefyldte Le Mans i 2016 - her blev der også kørt i en 458 GT2 - som I får mere at vide om på sidste dagen af vores Race & Legends serie.    

ELMS i 2015 blev vundet med bare 4 point ned til det belgiske hold, som kørte i en BMW Z4 GT2. Bilen besøgte følgende baner: Imola, Red Bull Ring, Paul Ricard, Estoril og scorede sammenlagt 83 point. Det blev til 3 podiepladser heraf 2 sejre på henholdsvis Redbull Ring og Paul Ricard. 

"Også fra stifteren og indehaveren af Formula Racing, den autoriserede forhandler af Ferrari og Maserati, Formula Automobile, er der ikke andet end store klap på skulderen tilovers for de hurtige drenge. – Selve essensen af Ferrari er motorsport, lød det fra administrerende direktør hos Formula Automobile, Jesper Viskum Schak. – Som forhandler af Ferrari er vi begæret af motorsporten, og derfor er hele huset enormt stolte af den præstation, drengene har begået.

Med sejren i European Le Mans Series er Formula Racings deltagelse i 24-timersløbet på Le Mans den 18.-19. juni 2016 nu defintivt bekræftet."

Læs hele nyheden fra 2015

(Bilerne i Race & Legends er udstillet i en del af bygningen uden offentlig adgang)

_________________________________________________________________

Billede: Formula's Ferrari 458 GT2 kører over målstregen som nr. 1 på den franske Paul Ricard bane. 

_______________________________________

Hvad er Race & Legends?

I vores nye flotte domicil er der en helt særlig plads til racing, en næsten lige så stor plads som der er i vores hjerter. Lokalet hedder Race & Legends – og rummer særlige biler, særlige legender og en helt særlig stemning. Her mødes vi og snakker om vores passion, Ferrari og racerløb. Ligesom Enzo Ferrari byggede sin forretning op omkring race, har vi det samme i sinde. Derfor var der hurtigt en bred enighed om, at husets hjerte skulle være spækket med højoktan.

Fra du træder ind i rummet og til du forlader det igen, bliver du taget på en rejse igennem Formula Racing’s historie – vores eget racingteam. Lokalet emmer af historie. Man kan nærmest høre jublen i lakken på vores 458 Le Mans Racer tilbage fra 2016, hvor den bestod den ultimative test, 24 timer under maksimum pres.  

Læs om resten af vores Race & Legends under 'Nyheder'. 

Nyheder