Ferrari & Maserati Authorized Dealer
Nyheder

Race & Legends - 1995 Scuderia Ferrari 412 T2

Lundtoftegårdsvej 10, 2800 Lyngby - Den 15. februar 2019

NR6. - 1995 Scuderia Ferrari 412 T2 - #27 Jean Alesi

Info:

Model: Scuderia Ferrari 412 T2 - V12

Historie: 1995 F1 sæson - #27 Jean Alesi

________________________________________________________

Denne bil er et ægte stykke racerhistorie. Det var bilen hvori Jean Alesi vandt sit første F1 Grand Prix.
Den første Scuderia Ferrari F1, som Michael Schumacher testede inden han i 1996 skiftede til Ferrari. Da Schumacher havde testet bilen, udtalte han: "Den bil er god nok til at vinde verdensmesterskabet".
Den sidste V12-motor i F1-æraen til dato.

Historien om Jean Alesi er legendarisk. Jean Alesi kørte sit første Formel 1 løb i 1989 for Tyrrell – her sluttede han som nummer 4. Det var en start som mange troede hurtigt ville forvandle sig til en Grand Prix vindende adfærd. Da han i 1991 tilsluttede sig det allerede dengang legendariske Scuderia Ferrari Formel 1 Team, var fans og kritikere sikre på at opskriften var der. Hvad de færreste havde troet, var dog at det tog hele 6 år før Alesi vandt sit første løb. 

Michael Schumacher, som dengang kørte for Benetton var en uovervindelig figur. Men gearkasse problemer og et langt pit-stop 11 omgange før målstregen, satte Schumacher langt tilbage i feltet i det canadiske Grand Prix.
Det resulterede i, at Alesi kunne køre sin 412 T2 racer over målstregen til sin første sejr nogensinde.
På cool-down omgangen kørte den løbsvindende #27 Jean Alesi tør for benzin, og Schumacher viste god sportsånd, samlede Alesi op og det er der siden dengang kommet mange legendariske billeder og videoklip ud af. Det beskrevne stykke historie, har Formula stående i Race & Legends. En Scuderia Ferrari F1 fra 1995, endda med Alesi’s indgraverede signatur.

Se videoen

Bilen holder i Race & Legends, og afdelingen er ikke tilgængelig for offentligheden. Vi beklager. 

_______________________________________

Hvad er Race & Legends?

I vores nye flotte domicil er der en helt særlig plads til racing, en næsten lige så stor plads som der er i vores hjerter. Lokalet hedder Race & Legends – og rummer særlige biler, særlige legender og en helt særlig stemning. Her mødes vi og snakker om vores passion, Ferrari og racerløb. Ligesom Enzo Ferrari byggede sin forretning op omkring race, har vi det samme i sinde. Derfor var der hurtigt en bred enighed om, at husets hjerte skulle være spækket med højoktan.

Fra du træder ind i rummet og til du forlader det igen, bliver du taget på en rejse igennem Formula Racing’s historie – vores eget racingteam. Lokalet emmer af historie. Man kan nærmest høre jublen i lakken på vores 458 Le Mans Racer tilbage fra 2016, hvor den bestod den ultimative test, 24 timer under maksimum pres.  

Læs om resten af vores Race & Legends under 'Nyheder'. 

Nyheder