Ferrari & Maserati Authorized Dealer
Nyheder

Jobopslag: Piccoline

Lundtoftegårdsvej 10, 2800 Kongens Lyngby Den 21. januar 2019

FORMULA Automobile er netop tilflyttet nyopført domicil i Lyngby og søger hjælp til at servicere vores kunder i eftermiddagstimerne.

Vi søger én piccoline (m/k), som kan hjælpe vores receptionist Jeanett med daglig bemanding af receptionen og diverse opgaver.

Hos FORMULA skal selv et kort besøg være en udsøgt oplevelse. Netop dette er vores nye piccolines fornemmeste opgave – at yde vores kunder den bedst mulige service, når de besøger os.
Stillingen som piccoline omfatter opgaver som f.eks.:

• Kundemodtagelse

• Bemanding og vedligeholdelse af vores bar

• Servering af kaffe og andre forfriskninger til kunder

• Forberedelse til - og afvikling af møder

• Vedligeholdelse af vores lounge og andre kundearealer

• Håndtering af frokost og anden catering

• Assistance ved events – også ude af huset

Arbejdsugen som piccoline hos FORMULA er på ca. 20 – 25 timer på vores adresse i Lyngby. Du vil referere til vores receptionist, som også vil være med til at definere dine opgaver og planlægge dine arbejdsdage.

Arbejdstiden vil typisk være mellem 12-17 hver dag. 

Det er et krav at du har kørekort. 

Du har sandsynligvis erfaring fra et servicefag som tjener, værtinde, caféarbejde eller fra hotelbranchen, og du går ikke på kompromis med service og kvalitet.

Dit gode humør er lige så vigtigt som din evne og vilje til at yde dit bedste hver dag.

Vi tilbyder en deltidsstilling med en del timer – evt. som studiejob – i en spændende og dynamisk virksomhed, hvor der altid er fuld fart på! Du kommer at arbejde med nogle af verdens stærkeste brands og verdens bedste kollegaer.

Send os din ansøgning og cv til E-mail: jm@formulaauto.dk inden den 31. januar. Samtaler afholdes løbende.

Nyheder