Authorized dealer
Nyheder

Ny Maserati Levante

Den 22. februar 2016

Maserati Levante er Maseratis længe ventede luksus-SUV. Faktisk er bilen den første SUV fra Maserati i mærkets historie, og den er udviklet fra bunden af Maserati.

Ligesom Maserati Ghibli og Quattroporte er Levante udstyret med Maseratis intelligente Q4-system. Systemet er udviklet med henblik på at holde sikkerheden i top uden at gå på kompromis med Maseratis sportslige sjæl. Derfor er Q4-systemet kun aktivt, når der er behov for det. På tør vej under normale forhold er en Maserati Q4 baghjulstrukket.

En række sensorer og en avanceret algoritme beregner hvornår Q4-systemet skal aktiveres, og motorens kræfter sendes til forakslen. I ekstreme situationer kan op til 50 % af motorens moment sendes til forhjulene hvor kræfterne distribueres individuelt efter behov. Systemet er fuldt integreret med stabilitetskontrollen MSP. En anden fordel er at denne form for intelligent kraftdistribution reducerer brændstofforbruget.

 

Maserti Levante kommer til Danmark først på sommeren med en række diesel- og benzinmotorer.

Nyheder