Authorized dealer

Levante Diesel

Om bilen

Maserati Levante er Maseratis længe ventede luksus-SUV. Faktisk er bilen den første SUV fra Maserati i mærkets historie, og den er udviklet fra bunden af Maserati. Bilen er full size SUV pakket ind i et smukt og karakteristisk Maserati-design, og den er i statur lidt lavere og lidt længere/bredere end de fleste konkurrenter.


Intelligent 4WD

Ligesom Maserati Ghibli og Quattroporte er Levante udstyret med Maseratis intelligente Q4-system. 4WD-systemet er udviklet med henblik på at holde sikkerheden i top uden at gå på kompromis med Maseratis sportslige sjæl. Derfor er Q4-systemet kun aktivt, når der er behov for det. På tør vej under normale forhold er en Maserati Q4 baghjulstrukket.


En række sensorer og en avanceret algoritme beregner hvornår Q4-systemet skal aktiveres, og hvornår motorens kræfter skal sendes til forakslen. I ekstreme situationer kan op til 50 % af motorens moment sendes til forhjulene, hvor kræfterne distribueres individuelt efter behov. Systemet er fuldt integreret med stabilitetskontrollen MSP. En anden fordel er, at denne form for intelligent kraftdistribution reducerer brændstofforbruget.


Momentstærk motor

I en stor SUV er der ofte behov for lidt ekstra kræfter til f. eks at trække en båd eller en hestetrailer. Eller hele familien med ski og kufferter. Dieselmotoren i Levante yder således 275 hk og hele 600 Nm. Det er mere drejningsmoment end selv den store benzinudgave har. Som i alle andre varianter leveres kræfterne gennem en 8-trins automatgearkasse. Trods de store kræfter og firehjulstræk klarer Levante Diesel alligevel tæt på 14 km/l.


En komplet oplevelse for alle sanser

Maserati Levante kan som de øvrige modeller i programmet sammensættes efter kundens personlige smag og ønsker. For den ypperste oplevelse af italiensk luksus kan Zegna-pakken tilvælges. Denne elegante udstyrspakke er udarbejdet sammen med modehuset  Ermenegildo Zegna. Optionen omfatter special-læder, naturfibre og Zegna Mullberry Silk, som findes på sæder, dørbeklædning, i loftet og flere andre steder. Resultatet er en særlig følelse af kvalitet og luksus.


Lydbilledet er en essentiel del af oplevelsen ved en Maserati. Brølet fra udstødningen er et kendetegn som alle kan have glæde af. Både chauffører og medtrafikanter. Lyden idendøre er dog forbeholdt Levantens passagerer. Enten du vælger Harman Kardon-anlægget med 14 højttalere eller Bowers&Wilikins-systemet med 17 højttalere og 1280 watt effekt, så venter der en særlig oplevelse om bord i en Levante.


Besøg os i Allerød og prøv bilen.

Priser og finansiering

Tax-free: Fra kr. 463.500,-
Dk-reg: Fra kr 1.360.500,-

Flexleasing 12 mdr:
Førstegangsgangsydelse: kr 148.685,-
Depositum: 59.742,-
Mdl. Leasingydelse: kr 18.125,-

 

Specifikationer
Type
SUV
Motorplacering
Front-Midt
Chassis
Selvbærende
Transmission
8-trins auto
Modeldata
Motor
Type
V6 - 60°
Kompression
16.5:1
Boring x Slaglængde
83 X 92 MM
Slagvolumen
2987 CM3
Effekt
275 HK
Drejningsmoment
600 NM
Forbrug/gns.
13,8 KM/L
Forbrug Co2 gns.
189 G/KM
Præstationer
Tophastighed
230 KM/T
0-100 Km/t
6,9 SEK
Dimensioner og vægt
Vægt (Køreklar)
2205 KG
L/H/B (cm)
500/167/215
Kontakt
Michael Nielsen
Salgschef Maserati
Tlf: 4810 4145
Rasmus Bugge
Brand manager
Tlf: 5355 1722