Ferrari & Maserati Authorized Dealer
EVENTS

Jyllandsringen Den 27. juni 2020

Hvis du ejer en superbil, kan det godt føles en anelse begrænsende at køre rundt i trafikken. Det gør vi noget ved hos Formula. Track & Test er ensbetydende med banekørsel med din hurtige bil under sikre og kontrollerede forhold. Nå ja, så stiller vi også et par biler frem, som du kan teste. Kunne du fx tænke dig at prøve den nye Ferrari F8 Tributo?  

Track & Test hos Formula er en genganger år efter år. Og det er der en god grund til. Udover at folk mødes med gode gamle kendinge, så er vi efterhånden så gode til at stykke dette arrangement sammen, så det forløber smidigt og professionelt med fokus på dig og din bil.

Vi har to baner på programmet. Den klassiske Jyllandsringen, som har den særlige fordel at være uden støjbegrænsning, og så vores alle sammens Ring Knutstorp. Du kan med fordel deltage i begge arrangementer eller blot det ene.

Opnå en rabat på DKK 1.500 ved deltagelse i begge Track & Test.
Jyllandsringen - 27. juni.
Knutstorp - 18. august.

Alle biler af alle mærker er velkomne, så længe den kan kategoriseres som en sportsvogn. Som en service kan vi fragte din bil til og fra banerne – det er helt op til dig.

Forplejning, god kaffe og teknisk service klares af os, og vores professionelle instruktører står helt klar til at rådgive kvalificeret om alt fra bremseteknik, indstyringsskurver og generel banekørsel. Afhængig af deltagerantal og de tilmeldte biler kan dagene blive inddelt i stints, så vi skaber lidt mere plads til den gode og sikre oplevelse for alle.

Når du er færdig med at udfordre din bils sublime teknik og overskud i din egen bil, så medbringer vi testbiler fra Ferrari og Maserati, der står til fri disposition. I år kan du glæde dig til at prøve den nye Ferrari F8 Tributo, som vi helt unikt kan tilbyde som testbil.

Er du klar til 720 heste og god kaffe?

 

EVENT

Track & Test
STED Jyllandsringen
DATO 27. juni
PRIS

DKK 3.995,- (pr. bil)
Ledsager DKK 595,- 

Tilmeld begge Track & Test
DKK 5.995,- (Spar 1.500,-)
Jyllandsringen - 27. juni
Knutstorp - 18. august

SÆRLIGT Transport af din bil i åben trailer
T/R DKK 2.995,- per event.
EVENTS