Lundtoftegårdsvej 10, 2800 Kgs. Lyngby

F1 & Forår er en klassiker. Formel 1-sæsonen starter, og vi åbner traditionen tro dørene op til F1 Grand Prix på storskærm og et ditto hyggeligt gensyn. I år er der en ny gammel bane på programmet, og Ferrari viser rigtig gode takter med unge Charles Leclerc bag rattet.

 

Kom med til nogle hyggelige, spændende og sjove timer i vores hus. Vi glæder os til at se kunder og venner af huset.

F1 og Forår handler selvfølgelig om at heppe på verdens bedste F1-team, men det ligeså meget en social begivenhed, hvor vi har en god anledning til at møde nye og gamle bekendtskaber. Vi serverer mad og drikke og fortæller om årets små og store begivenheder fra eventkalenderen 2020, inden vi blænder op for verdens absolut vigtigste racerløb.  

Den hollandske bane, Circuit Zandvoort, er efter 30 år kommet med igen i år. En smukt beliggende racerbane med havudsigt, der siden 1948 har lagt asfalt til de helt store navne. Man må ikke håbe at Verstappen kører med for meget hjemmebanefordel her.   

Hvis du endnu ikke har set vores 8500 kvm treetagers bilhus, giver F1 & Forår dig samtidig en god chance for at gå på opdagelse og opleve vores state-of-the-art-værksted, der i år er blevet Classiche-certificeret, udstilling, showroom, opbevaring og kontorer. Udover at møde op med tom mave, så husk også tom tank, så du kan forkæle din bil med benzin fra vores Shell-stander, der selvfølgelig kun hælder med 100 oktan.

Forza Ferrari!

Dagens Program 3. maj.
13.00 – 15.10: Velkommen (Gratis eftersyn af din Ferrari)
15.10 - 16.30: Hollands F1 Grand Prix på storskærm
16.40 - 17.00: Tak for i dag. 

Vi tjekker din bil 190 steder – gratis
Som en del af denne forårstradition tilbyder FORMULA et gratis eftersyn af din bil. Vore teknikere følger Ferraris officielle proces for kontrol af din bils helbred – både teknisk og kosmetisk. Finder vi fejl eller mangler på din bil, giver vi et særligt godt tilbud på service på dagen.
Husk at tilmelde din bil, til eftersyn, når du tilmelder dig selv og en evt. ledsager til arrangementet.

Arrangementet er gratis, og du er som kunde eller ven af huset, mere end velkommen til at tage en ledsager med. Bestil plads på Lyngby-tribunen inden den 3. maj her på siden.

Vi glæder os til at se jer.

EVENTS