Ascari Driving Experience er vores mest eksklusive Formula Experience. Vi startede for 12 år siden, og siden da har vi løbende forfinet og forbedret oplevelsen til at blive et arrangement, som danner skole for samtlige Ferrari-markeder i verden.

 

Ascari Driving Experience i Marbella er tre exceptionelle dage i selskab med et yderst professionelt hold, der gør alt, hvad der står i deres magt for at give dig en helt særlig biloplevelse. Det hele handler om at udvikle dig som kører på én af verdens bedste baner og under rammer, hvor der er tænkt på absolut alt: Eneret på Ascaris ikoniske asfalt, instruktion af professionelle og udvalgte racerkørere, teknisk service af erfarne mekaniske feinschmeckere, fuld forplejning i gastronomisk særklasse, service og håndtering af racerbilerne (ekstra omkostning), hotel og selvfølgelig transferservice, der oftest foregår i fugleflugt .

Tidligere deltagere og trofaste gengangere fortæller smilende og en anelse hemmelighedsfulde om et arrangement med en helt speciel stemning, hvor intet er overladt til tilfældighederne. 

De tre dage i Sydspanien giver dig dels unik banekørsel på den guddommelige Ascari-bane og dels Rally Ascari, hvor de snoede bjergveje i Marbella indtages.

EVENTS