Ferrari & Maserati Authorized Dealer
Events

10. - 13. okt. - TARGA FLORIO

Palermo Sicilien, Italien Den 10. oktober 2019


Kør med i Targa Florio klassiske gadeløb på stemningsfyldte Sicilien og sæt kryds ved en helt særlig begivenhed, der forener traditioner, kultur og følelser på en måde, som kun de kære italienere kan gøre det. I dag er Targa Florio en 
nyfortolkning af det historiske løb, der så dagens lys første gang helt tilbage i 1906.

Ejer du en sportsbil bygget før 1977, har du chancer for at blive godkendt af Targa Florios bilkomité, der vurderer om din bil kan stille til start blandt de ca. 150 deltagende teams. Men fordi løbet både hylder og hyldes af Ferrari, er der blevet givet særlig tilladelse til at tidsvarende Ferrarier også kan deltage i løbet. En status som kun er tildelt Ferrari og ingen andre mærker. Så nu har du chancen for at sætte kryds ved Targa Florio.

Løbet handler ikke om at komme først, men om at være præcis. Rutens ca. 700 km racer i og forbi evigt flotte destinationer på middelhavets største ø. Der gøres stop i nogle af Siciliens små, stemningsfyldte byer, hvor børn og bilglade sjæle stimler sammen til lydbilledet af klassiske og moderne hestekræfter i de smalle
gader. Uden at være partisk, er det et faktum at sidder du bag rattet i en Ferrari, bliver du ganske simpelt hyldet som en rockstjerne. Italienerne er med rette stolte af Ferrari, hvilket du i høj grad oplever som deltager i både Targa Floria og storesøsteren Mille Miglia.

_________________________________________________________________________

 

Hvorfor skal jeg køre med i Targa Florio?
Fordi du kan se det unikke og charmerende i at køre i racerhistoriens hjulspor blandt legendariske biler og på en rute, der var med til at starte selve motorsportens historie.

Forslag til flyafgange:
UDREJSE: Den 9. okt. CPH – Palermo via München 06:05 – 11:15 (LH2447 og LH1970).
HJEMREJSE: Den 14. okt. Palermo – CPH via München 12:05 – 18:45 (LH1971 og LH2444).

 

EVENT

Targa Florio historisk racerløb
STED Palermo Sicilien, Italien
DATO Den 10. – 13. oktober 2019
PRIS TBA
SÆRLIGT Efterspørgslen er stor.
Ansøg om deltagelse med din bil på www.targa-florio.it
Events