Maserati GranTursimo MC Stradale er en luksuriøs gadeversion af racerbilen GranTurismo GT4, som deltager i den internationale FIA GT-serie, hvor bilen sejrede i sit debutløb. Den fine stamtavle kommer GranTurismo MC Stradale til gode, og bilen er således den hurtigste gadelegale Maserati siden den ekstreme MC12.
Less is more GranTurismo MC Stradale er 110 kg lettere end de øvrige GranTurismo modeller og med 450 Hk er den også den kraftigste i modelprogrammet. Optimeret aerodynamik er sikret gennem ændringer i karosseridesignet, og trods en øget downforce har MC Stradale samme vindmodstandskoefficient som de øvrige GranTursimo-modeller. Kombineret med den lavere vægt holdes brændstofforbruget således nede. Vægtreduktionen er bl.a opnået gennem brug af carbon i interiør, sæder og bremser.
I Race-mode skifter MC Stradale gear på imponerende 60 ms. Den semiautomatiske gearkasse og V8-motoren sender bilen afsted fra 0 til 100 km/t på 4,6 sekunder.
Skal bilens interiør matche den sportslige undervogn og de voldsomme bremser, kan den udstyres med sikkerhedsbur og H-seler. Det hele pakket elegant ind i Alcantara.
Kontakt os for yderligere information om Maserati GranTurismo MC Stradale på tlf. 7023 0901 eller e-mail.